Du behøver ikke et stort CRO-projekt for at begynde at konvertere bedre. Mange af de mest effektive konverteringsoptimeringer er enkle ændringer du kan implementere i dag – nogle endda gratis.
Her er de 7 konkrete tiltag jeg anbefaler som startpunkt for de fleste danske Shopify webshops.
1. Vis fragtprisen tidligt – helst på produktsiden
Den hyppigste årsag til abandoned carts er ikke prisen på produktet – det er fragtprisen der dukker op som en overraskelse i checkout. Baymard Institutes forskning på tværs af tusindvis af webshops bekræfter dette år efter år.
Implementering: Tilføj en linje over 'Tilføj til kurv'-knappen med enten 'Gratis fragt over X kr.' eller den konkrete fragtpris. Tilmed kan sådan en "bar" med fordel tilføjes øverst i Kurven, også som et greb til at øge sin gennemsnitlige ordreværdi.
2. Tilføj anmeldelser direkte på produktsiden
Social proof er et af de stærkeste konverteringsredskaber. En webshop med anmeldelser konverterer gennemsnitligt 12-18% bedre end en uden. Det gælder selv for nye shops – start med at bede dine første kunder om en anmeldelse aktivt.
Implementering på Shopify: Apps som Judge.me (gratis) eller Loox integreres nemt på ens webshop og viser stjerner under produkttitlen. Derudover er det muligt at få sektioner hvor anmeldelserne kan blive vist - og der kan sættes e-mail flows op, der opfordrer kunden til at anmelde.
3. Reducer antal felter i checkout til minimum
Hvert ekstra felt i checkout øger risikoen for at kunden forlader siden. Shopify's one-page checkout er allerede optimeret, men tjek: kræver du virksomhedsnavn fra private kunder? Har du et unødvendigt 'adresse linje 2'-felt? Fjern alt der ikke er strengt nødvendigt.
4. Optimer dine produktbilleder
Studier viser at produkter med 5+ billeder konverterer markant bedre end produkter med 1-2 billeder. Kunden kan ikke røre eller afprøve produktet – billeder er det eneste de har. Tilsæt: Forside, bagside, detaljeshot, miljøbillede og evt. størrelsesammenligning. Det er afgørende at kunden får et realistisk indtryk af produktet, derfor skal det iscenesættes korrekt.
5. Gør din returpolitik synlig på produktsiden
En tydelig og tryg returpolitik øger konverteringen – især for produkter over 300-400 kr. hvor kunden er mere tilbøjelig til at tøve. Tilsæt en kort returpolitik (eks. 'Fri retur i 30 dage') på produktsiden nær CTA.
6. Test din shop grundigt på mobil
Over 70% af Shopify-trafik kommer fra mobil. Men de fleste Shopify-ejere designer og tester på desktop. Åbn din egen shop på din telefon og gennemgå hele købsrejsen. Typiske mobilproblemer: CTA-knap der er for lille til at trykke præcist på, billeder der loader langsomt, og indhold der kræver zoom eller er rodet.
7. Tilsæt en urgency-trigger – men gør det reelt
Urgency virker – men kun hvis den er ægte. Falsk 'kun 2 tilbage på lager' skader tilliden. Reelle urgency-triggere: faktisk lav lagerstatus (Denne funktion er i de fleste gratis-teamer også), sæsonudsalg med slutdato, eller gratis-fragt-tilbud der udløber.
Hvad er næste skridt efter disse optimeringer?
Disse 7 tiltag er et godt startpunkt. Men for at vide præcis hvad der koster dig flest konverteringer på din specifikke webshop, kræver det data. En professionel CRO-analyse giver dig et præcist billede baseret på din trafik, dine kunder og dine produkter.
Ofte stillede spørgsmål om konverteringsoptimering
Hvad er konverteringsoptimering?
Konverteringsoptimering er processen med systematisk at forbedre din webshop eller hjemmeside, så en større andel af dine besøgende udfører en ønsket handling – typisk et køb. Det sker ved at analysere brugeradfærd og fjerne de friktionspunkter der forhindrer kunden i at købe.
Hvordan måler jeg min konverteringsrate?
Din konverteringsrate måles ved at dividere antallet af ordrer med antallet af unikke besøgende og gange med 100. Eksempel: 30 ordrer / 2.000 besøgende × 100 = 1,5% konverteringsrate. Du finder tallene i Shopify's Analytics.
Hvad er den nemmeste konverteringsoptimering?
Den nemmeste konverteringsoptimering er at indføre tillidsskabende elementer som stjerner under produkttitlen, anmeldelser fra Judge.me i bunden af produktsiden, review-karruseller og kundeudtalelser. Det giver lynhurtigt kunden en følelse af, at siden er legitim. Trustpilot-anmeldelser er altid en god ide at synliggøre.
Hvornår skal jeg hyre en CRO-specialist?
Du bør hyre en CRO-specialist, når du har implementeret de grundlæggende optimeringer selv og stadig har en konverteringsrate under 2%, eller når du vil skalere og have brug for datadrevne beslutninger. Har du generelt brug for hjælp, er det også en god ide at kontakte en specialist. Læs mere om hvad en CRO-analyse koster og hvad du får for pengene.
Vil du have et overblik over hvad din shop specifikt bør fokusere på? Se hvad en Shopify konverteringsoptimering indeholder, eller brug min prisberegner til at få et hurtigt estimat.
Kilder
→ Baymard Institute – Cart & Checkout Abandonment Rate Statistics
→ Portent – Site Speed & Conversion Rate Research
→ Littledata – Average Shopify Conversion Rate Benchmark
→ BrightLocal – Local Consumer Review Survey 2024
→ Spiegel Research Center (Northwestern) – How Online Reviews Influence Sales
Læs også
- Hvad koster konverteringsoptimering i Danmark? [2026 priser]
- Konverteringsoptimering til Shopify: Komplet guide [2026]
- Social proof og CRO: Sådan øger du salget med kundeanmeldelser
- Hvad er en god konverteringsrate for din webshop? [2026]
- Derfor forlader kunder din webshop uden at købe – og hvad du gør ved det
- Før/efter: Sådan ville jeg forbedre checkout-flowet på en typisk Shopify-webshop
Frederik
Specialist i static ads, CRO og Shopify – Konvertio. Baseret i Viborg, Danmark.
Læs mere om mig
